Kollerup Plantage – slutningen på bukkejagten

Da I sidst fik lov at læse lidt om livets gang i Kollerup, var buk nr. 6 lige blevet skudt. Det har naturligvis ikke ligget stille siden.

Undertegnede har været på udkig efter bukken nogle gange – dog ikke så mange, som jeg havde drømt om. Dette forbedrer jo ikke ens chancer for udbytte, som da også udeblev i denne sæson.

Derimod har der været andre, som har ydet en fin indsats, og der har også været gevinst til flere af dem.


🎯 Resultater og observationer

Af disse skal nævnes:

  • Peter Aaen, som fik en lille spidsbuk – nok sådan en, som bukkejagten oprindeligt var tiltænkt, vi skulle bruge denne forårsjagt til.
  • Dernæst blev det Adam, som fandt en ganske fin seksender i område 1.
  • Den næste, der var heldig/dygtig, var Lars Høygaard, som fandt en utraditionel proptrækker-spidsbuk ude i klitterne.
  • Sidst, men ikke mindst, var det Flemming, der – efter 10 års medlemskab af konsortiet og ganske mange ture frem og tilbage fra København – endelig fik held af at skyde sin første buk. En fin, yngre, ulige seksender, som slog sine folder i område 4.

🐾 En svær eftersøgning med lykkelig udgang

Flemming måtte dog – efter at have ringet til mig – rekvirere en hund. Han fandt masser af sweiss, men sporet førte ind i noget meget tæt, hvor han ikke ville ødelægge noget ved at trænge ind. Hunden fandt bukken let efter et søg på omkring 50 meter. En fin hjertekugle.


📱 Koordinering og afslutning

Efterfølgende skrev jeg en SMS til Thomas, som havde booket en tid aftenen efter. Flemmings buk var, som I måske har talt sammen, nummer 10, hvilket må være nok, når vi også skal have balance i afskydningen til efteråret.

Udgivet i Nyheder.