Lørdag den 30. august afholdt Juniorjægerne i Aalborg og omegns jagtforening en velbesøgt Krebsefiskedag ved Lindholm Å. Her deltog både børn og voksne i en dag fuld af aktiviteter i naturen.
Deltagerne prøvede kræfter med at fange og tilberede den invasive, men velsmagende signalkrebs. Derudover var der rig mulighed for at opleve naturen gennem bueskydning, jagt- og natursti, madlavning over bål og sjove sansekasser.
Det blev en dag med masser af smil, læring og fællesskab – præcis som vi ønsker at skabe i foreningen. Tak til alle, der deltog og bidrog til den gode stemning! 🙌
👉 Har dit barn lyst til flere spændende aktiviteter i naturen?
Så er Juniorjægerne det helt rigtige sted at starte. Som medlem får man adgang til mange sjove, lærerige og udfordrende arrangementer året rundt.


































