Reception i det nye Jægerhus

Tusind tak til alle, der kiggede forbi til receptionen i vores nye Jægerhus på Dallvej 5!

Aalborg & Omegns Jagtforening og Limfjordsjægerne glæder sig over, at vi nu kan kalde dette skønne sted for vores fælles base.

Dagen blev fejret med manér – der blev truttet i jagthorn, spist lækre kager, drukket kaffe og selvfølgelig nydt en god pølse fra grillen.

Vi ser frem til mange gode stunder, arrangementer og jagtoplevelser i det nye Jægerhus!

Tak for en fantastisk dag.

Protokol fra generalforsamlingen

Protokol fra ordinær generalforsamling

Forening: Aalborg & Omegns jagtforening

Dato: 8/4-2025

Tidspunkt: 19.00-21.15
Sted: Nøvling forsamlingshus

1. Valg af dirigent

Michael Larsen blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Og suspenderede herefter forsamlingen kort for at vi alle kunne få en tår øl og vand. 

2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling

Evi startede med et øjebliks stilhed for tabte jagtkammerater.

Herefter berettede hun om vision og strategi for foreningen:

  • En gang om året har vi en dag med alle udvalgsmedlemmer, hvor der snakkes strategi og vision.
  • Vores vision er bl.a. at skaffe flere jordbesiddelser samt at fremme jagtoplevelser via disse jordbesiddelser.
  • Der blæser mange politiske vinde i forskellige retninger, der kan have stor indflydelse på vores mulighed for jagt fremadrettet. 
  • Vi tror på, det er nødvendigt at vi skaffer os flere jagtarealer gennem erhvervelse af jord.
  • Vi ønsker at forhøje vores formue via bl.a. fonde
  • Vi ønsker større deltagelse ved vores arrangementer.

Politiske arbejde med kommunen:

  • Jagt på kommunale arealer: Lige nu er der frem og tilbage mellem administrationen og de politiske udvalg. Rådmanden har krævet at de kommende kontrakter skal være magen til Vester og Øster Hassing og Hals
  • Mht rågeregulering. Kommunen har opsagt deres skytte. Jægerrådet har været indkaldt til møde med administrationen. De vil have jægerrådet skal tage sig af alt mht til tilladelser, borgerhenvendelse, økonomi mm. Så rent ud sagt vil administrationen ikke have noget med det at gøre.
    • Jægerrådet forsøgte at komme med forslag om et større samarbejde mellem jægerrådet og kommunen (som de andre kommuner i Nordjylland), men det kunne ikke komme på tale. Jægerrådet takkede herefter nej til samarbejde. Og har udarbejdet materialer til jagtforeningerne, der kan sendes rundt til medlemmerne, så vi kan være samstemte og ordentlige.
    • Kommunen vil ikke have regulering på måger og mårhunde fremadrettet.
      • Spørgsmål fra forsamlingen: I Brønderslev fungerer det fint med samarbejdet mellem kommunen og jægerne. Og det er ikke meget tid det kræver fra kommunen.
      • Ved vi hvad Kytterne er værd? Svar: 451.900,-
  • Tak for opbakningen til bestyrelsen. Dejligt, vi er kendt for ordentlighed og kan diskutere tingene ordentligt. Tak til bestyrelsen for effektivitet, tak til suppleanterne for at være til stede hver gang der er møde. Tak til udvalgene og de der laver frivilligt arbejde. Det betyder super meget.
  • Riffeludvalg: Vi har været lidt hjemløse da militærets baner er blevet lukket land for foreningerne. Vi kommer nok ikke til derovre lige foreløbigt. Vi har kigget rundt efter andre baner.
    • Vi har været i Hadsund, Ulbjerg og i Hals. Både indskydning og efter bevægelige mål. 
    • Der har ikke været alt for stor tilslutning, så vi vil gerne have nogle flere medlemmer med til arrangementerne.
    • Her til foråret har vi fået flere forskellige muligheder. Læs mere på foreningens hjemmeside
    • Vi vil gerne have egne skydedage til foreningen, så der kan afholdes foreningsarrangementer.
    • Tak til udvalgsmedlemmerne
  • Juniorjægerudvalg:
    • Fine arrangementer.: Krebsedag, juniorjagt, fastelavnsskydning
    • 17 medlemmer
  • Medieudvalg:
    • Nyhedsbrev. Ca 10 breve om året
    • Hjemmeside: Vi skifter snarligt over til forbundets system. Det betyder visuelle ændringer, men mere eller mindre samme indhold. Sammenkørsel med vores kalender hos DJ
  • Aktivitetsudvalget:
    • Godt med arrangementer men desværre ikke for mange deltagere. 
      • 1. hjælpskursus: Ikke nok tilmeldte.
      • Bukkepral: Ikke nok tilmeldte.
      • Julemarked: Gik fint med godt med deltagere
      • Reguleringskursus: Fyldt helt op 
    • Der arbejdes vistnok med madhold fremadrettet
  • Kytterudvalget:
    • Kytterne havde nok engang taget skade af vinterens is. Der skulle bygges 4 helt nye skjul og genetableres et femte. Og diverse småting.
    • Der kunne heldigvis lånes to både der kunne hjælpe med at fragte materialer derud.
    • Vi fortsætter med rundvisningen af området til nye interessenter.
  • Kollerup: 
    • Vi har haft jagten i 13 år. Det betyder også, at nogle af tårnene lider under tidens tand. De blev forleden dag på arbejdsdagen istandsat.
    • I den nye kontrakt fra sidste år skar Naturstyrelsen antallet af aktive samtidige riffeljægere ned. Samtidig ændrede de lidt i vilkårene. Men det gik ok.
    • Fin bukkejagt med 7 nedlagte bukke.   
    • Der er kommet 15 dages mere jagt på kronhind. Då og kalv en måned mere. 
    • Fællesjagter med stor forskel på udbyttet. Bl. a. en jagt med 3 stykker kronvildt på paraden.
    • Snepperne drillede igen lidt. 
    • 5 stykker råvildt og en dåkalv på enkeltmandsjagterne.
    • Der er masser af plads til enkeltmandsjagter, i kalenderen.
  • Sæbygaard:
    • Bukkejagt:
      • 5 dyr på 1½ dag
      • Ændrer lidt i hvad vi skyder fremadrettet.
    • Efterårsjagter:
      • 4 gode fællesjagter. 2 bankjagter.
      • 6-7 dyr i alt.
      • Enkelte nyjægere med. Vi vil gerne have flere med.
      • Ca 30 enkeltmandsjagter
    • Medlemmer:
      • Ingen udskiftninger i år. De samme 15 medlemmer
  • Risgård:
    • Vi fik jagten midt i december. De første kom derop i januar. Der er skudt et smaldyr og et lam. 
    • I søndags blev der sat 10 stiger op deroppe.
    • På arbejdsdagen blev der set masser af vildt.
    • Der er pt 10 (måske 11) medlemmer i konsortiet. Der er budgetteret med 12 medlemmer.
    • Der vil primært være enkeltmandsjagt med 2 drivjagter.
    • Primært marker med læhegn og et vådområde
    • Prisen for en anpart er 2500,- pr år.
  • Beretningerne er godkendt

3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse

Regnskabet blev fremlagt af Benny.

Spørgsmål: Præcisering af at overskuddet skal kaldes det det er.

Spørgsmål: Obligationernes salg har kun givet os 100,- mere i renter. Svar: Rentetilskrivningen kommer midt i maj og vi regner med ca 30.000,-.

Spørgsmål: Hvad er huslejen i det nye jægerhus. Svar: Det er ca det samme som nu.

Spørgsmål: Har man tænkt på at genforhandle en ny højrentekonto. Svar: Vi tager fat i banken når den nuværende aftale udløber, og finder det tilbud der giver os mest.

Regnskabet er godkendt.

4. Indkomne forslag

Der var modtaget følgende forslag:
– Udfasning af kyttekortet – en del af strategien for mere jagt til medlemmerne.

Spørgsmål: Hvordan vil vi sikre det er medlemmer der benytter området. Svar: Det bliver lettere at slå op i medlemslisten i stedet for det er afhængigt af et kontoudtræk over hvem der har betalt.

Spørgsmål: Skal der skrives til forslaget, at man skal kunne fremvise sit medlemskort? Svar: God ide.

Spørgsmål: Kan vi forestille os, at der findes medlemmer der synes det er træls at betale for et tilbud de ikke kommer til at benytte. Svar: Ja, men dette er et af de greb vi kan foretage, for at øge vores indtægter. Bestyrelsen håber på, at vi kan skabe midler til at købe flere jordbesiddelser. Og det forenkler administrationen.

Spørgsmål: Vil det give mening at hæve kontingentet for alle og bevare kortet. Svar: Bestyrelsens vurdering er at det kan være et af de tilbud vi alle er fælles om. Ligesom eksempelvis boblerne eller riffelskydning som alle betaler til, men ikke alle benytter.

Spørgsmål: Gælder det kun ordinære medlemmer eller er det også ekstraordinære. Svar: Bestyrelsen tænker det gælder alle medlemmer med jagttegn, så juniorjægerne er de eneste der er undtaget.

Spørgsmål: Kan vi dele det op i to. Så vi laver et forslag om at hæve kontingentet for alle medlemmer med jagttegn med 100,- om året, og et andet forslag om at give alle medlemmer af foreningen mulighed for at benytte jagten i Kytterne uden ekstra betaling. Svar: Kunne være en god ide.

Spørgsmål:  Hvad med foreningens andre jagtområder? Kunne det tænkes med i tanken omkring jagt til alle medlemmer. Eksempelvis gæstepladser. Svar: Det kunne måske godt tænkes ind eksempelvis med en interesseliste til de, der kunne tænke sig en gæsteplads. Mht mulighed for medlemmer at komme med i konsortierne, har der i år været efterspurgt medlemmer til 2 ud af 3 konsortier. Så det skulle være muligt at komme med.

Forslaget blev delt op i to:

Forslag 1:

Det årlige medlemskontingent hæves med 100 kr for alle medlemmer på nær juniorjægerne.

Forslaget er en del af foreningens strategi for at skaffe mere jagt til medlemmerne. 

Ændringen vil give foreningen en ekstra indtægt på ca. 25.000 kr. om året – midler, der målrettet skal bruges til at opnå vores fælles strategiske mål: mere jagt til flere.

Forslaget blev vedtaget

Forslag 2: 

Bestyrelsen foreslår, at kyttekortet udfases pr. 31. januar 2026, 

Herefter kan alle foreningens medlemmer komme på Kytterne.

Ved jagt på Kytterne, skal man kunne fremvise bevis på medlemsskab

Forslaget blev vedtaget

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg var:
– Evi Risdahl – genvalgt
– Brian Lichon – genvalgt
– Jens Guldbæk – genvalgt
– Michael Skøtt Jensen – genvalgt

6. Valg af 1. og 2. suppleant

– Mikkel Parmo Krog – genvalgt
– Bo Holck Ogdal – genvalgt

7. Valg af udvalgsmedlemmer

Riffeludvalg:

  • Rene ønsker ikke genvalg og udtræder af udvalget
  • Jens Guldbæk indtræder
  • Resten som før

Aktivitetsudvalg:

  • Rene ønsker ikke genvalg og udtræder af udvalget
  • Lars Mæng valgt
  • Resten som før

Kytterudvalg:

  • Henrik ønsker ikke genvalg og udtræder af udvalget
  • Lars Mæng valgt
  • Resten som før

Medieudvalg:

  • Ole ønsker ikke genvalg og udtræder af udvalget
  • Resten som før

Nyjægerudvalg:

  • Benny V.  ønsker ikke genvalg og udtræder af udvalget
  • Resten som før

Juniorjægerudvalg:

  • Lars ønsker ikke genvalg og udtræder af udvalget
  • Resten fortsætter

8. Valg af revisorer og revisorsuppleanter

– Poul Jacobsen – genvalgt
– Kasper Niemand – genvalgt
Suppleant: Dan Olsen

9. Eventuelt

  • Vi er en jagtforening med rutinerede medlemmer. 
    • 25 års jubilæum: Lars Bruun Christensen & Michael Sølvberg
    • 40 års: Bjørn Klokkerhom
    • 50 års: Carlo Ry
  • Stor tak til Tommy for den kæmpe indsats med boblerne. Han er en stor gave til foreningen, og vi har så mange medlemmer der virkelig påskønner den kæmpe store indsats.
  • Vi har åbent hus i vores nye jagthus den 25/4 fra kl. 15.00.

2 pladser ledige i Risgård Konsortiet ved Aars

VI HAR 2 LEDIGE PLADSER – RING OG HØR NÆRMERE PÅ 28404542

Kunne du tænke dig at komme med i foreningens nystiftede konsortie i nærheden af Aars?

Så skriv eller ring til vores kasserer Benny på 28404542 eller hedeageren@gmail.com

Læs mere om konsortiet her: https://www.a-o-j.dk/risgaard-konsortie/

Prisen for er på kun 2500,- om året.

Vi mangler to medlemmer for at fylde konsortiet helt op, så kom frisk…

Kan være et billede af landkort

Åbent hus!

Kære medlemmer og venner af Limfjordsjægerne og Aalborg Omegns Jagtforening

I anledning af vores foreningers nye lokaler ved Finstrupgaard (Dallvej 5, 9230 Svenstrup)
markerer vi indflytningen med åbent hus fredag d. 25. april fra kl. 15.

Vi byder på kaffe og kage, og til aften grilles der pølser.

Vel mødt!

Riffelskydning foråret 2025

Da der stadig ikke er nogen løsning ifht. skydning på militærets baner i Hvorup, har vi været nødt til at finde andre baner.

Svanfolk

Vi har fået lov til at komme og deltage i skydning hos Terndrup Jagtforening på banen Svanfolkvej 7, 9293 Kongerslev, på følgende dage.

  • Lørdag den 19.04.2025 – fra klokken 10.00 – 16.00  – fra klokken 10.00-12.00 skydes der med salon riffel – derefter på 100 meter
  • Lørdag den 26.04.2025 – fra klokken 10.00 – 16.00 – fra klokken 10.00 – 12.00 skydes der med salon riffel – derefter på 100 meter
  • Lørdag den 03.05.2025 – fra klokken 10.00 – 16.00 skydes der på 100 meter
  • Lørdag den 10.05.2025 – fra klokken 10.00 – 16.00 skydes der på 100 meter

Det er bare at møde op, det koster kr. 50,-, og der kan købes øl /vand – der kan kun betales med kontanter og der kræves ikke medlemskab

Hadsund

Vi har lejet banen i Hadsund

  • Lørdag den 03.05.2025 – fra klokken 13.00 – 16.00 – der indskydes på 100 meter og der er mulighed at skyde til bevægelige mål

Adressen er Skydebanevej 1, 9560 Hadsund.
Det koster kr. 50,- pr. skytte. – dette er et foreningsarrangement.

Hals

  • Tirsdag d. 13.05.2025 har vi lejet banen i Hals fra kl. 17.00 – solnedgang

Adressen er Nordmandshage 49, 9370 Hals.
Det koster kr. 50,-, Vi tager grillen med, så der kan købes pølse/brød

19 Engagerede Jagttegnsaspiranter Kæmper for at Bestå Jagtprøven

Hver tirsdag aften mødes 19 engagerede jagttegnsaspiranter i et lille lokale hos Aalborg og Omegns Jagtforening, hvor bøger, noter og jagtudstyr er spredt ud over bordene. Deres mål er klart: at bestå jagttegnsprøven til foråret og få adgang til jagtens verden. De kommer fra forskellige baggrunde. Én har gået på jagt på Færøerne, en har været med jagt i Libanon, andre har slet ingen erfaringer med jagt endnu. Men deres fælles passion for naturen og jagtens traditioner binder dem sammen i deres målrettede stræben mod at blive jægere.

Disse 19 aspiranter bruger timevis hver uge på at forberede sig på den omfattende jagttegnsprøve, som tester deres viden om alt fra våbenhåndtering og dyrevelfærd til jagtens etiske retningslinjer. Det kræver ikke bare teoretisk viden, men også praktiske færdigheder og en dyb forståelse af lovgivningen omkring jagt.

“Det er en udfordring,” fortæller Mikkel, en af deltagerne. “Der er så meget at lære, men det er også rigtig spændende. Vi får en dybere forståelse for naturen og det ansvar, der følger med at være jæger.”

De 19 aspiranter er en blanding af unge og ældre, mænd og kvinder, men de har alle én ting til fælles: deres drøm om at kunne påbegynde deres jagtkarriere og blive en del af jagtens fællesskab. Hver tirsdag går de til opgaven med dedikation og engagement under vejledning af jagttegnsunderviser Ole Libak Christensen, der leder undervisningen hos Aalborg og Omegns Jagtforening.

En Udfordrende Læreproces

Kurset er intensivt, og undervisningen er både praktisk og teoretisk. Foruden den grundlæggende viden om våben og jagtteknikker, lærer deltagerne også om vildtets biologi og de etiske overvejelser, der følger med jagt. “Jagt er ikke kun en sport – det er en livsstil og en stor respekt for naturen. Vi bliver også undervist i, hvordan man sikrer sig, at jagten foregår på en etisk forsvarlig måde,” forklarer Lise, en anden aspirant.

Undervisningen er både teoretisk og praktisk og rummer emner som jagtens love, vildtets levesteder og reglerne for, hvornår og hvordan det er lovligt at jage forskellige dyrearter. Det kræver en grundig forståelse af både lovgivning og etik, hvilket gør jagttegnsprøven til en krævende, men også spændende udfordring.

Fællesskab og Motivation

En af de største faktorer, der driver de 19 aspiranter, er det stærke fællesskab. For mange af deltagerne er jagt ikke kun et personligt mål, men også en tradition, de ønsker at videregive. De diskuterer og deler erfaringer, hjælper hinanden med at forstå svære emner og fejrer sammen de små sejre på vej mod jagttegnsprøven.

“Vi har alle forskellige styrker og svagheder, men det er fantastisk at se, hvordan vi hjælper hinanden. Det gør det lettere at blive ved,” siger Mikkel med et smil.

Forberedelse til Foråret

Alle aspiranterne har ét fælles mål for øje: at bestå prøven til foråret. Når foråret kommer, er de klar til at tage det sidste skridt mod deres drøm om at blive jægere og til at træde ind i et fællesskab, der har været en del af dansk kultur i århundreder.

Det er ikke kun viden om jagt, der er vigtig, men også en forståelse for ansvar, sikkerhed og respekt for naturen. Kurset giver deltagerne de nødvendige værktøjer til at kunne udføre jagten på en sikker og ansvarlig måde – og ikke mindst til at kunne værne om den smukke natur og dyrelivet, de har til opgave at beskytte.

Når prøven er bestået, vil de 19 aspiranter være klar til at vise jagttegnet med stolthed og tage del i en ældgammel tradition, der kræver både viden, færdigheder og en dyb respekt for naturen.

Et Stærkt Fællesskab i Foreningen

Hos Aalborg og Omegns Jagtforening håber vi, at de mere erfarne medlemmer vil tage sig godt af de kommende nyjægere, når de har bestået deres jagttegnsprøve. “Det er vigtigt, at vi står sammen som et fællesskab og støtter de nye jægere på deres rejse. Vi ser frem til, at de bliver en del af foreningen og får glæde af de erfaringer, vi har opbygget gennem årene,” siger Ole Libak Christensen, der er jagttegnsunderviser.

En vellykket aften til Jægerrådets årsmøde

Den årlige generalforsamling i Jægerrådet samlede godt 60 engagerede deltagere til en
aften fyldt med vigtig information og konstruktiv dialog. Aftenens højdepunkt var Rådmand Jan Nymark Thaysens oplæg, som satte fokus på fremtiden for jagt og regulering i Aalborg Kommune.
Rådmandens budskaber
Jan Nymark Thaysen indledte med at takke for invitationen og fremhævede det stærke
samarbejde mellem kommunen og Jægerrådet. Han præsenterede flere centrale emner,
herunder:

  • Nye vilkår for jagtleje: Rådmanden kunne meddele, at der arbejdes på nye betingelser for leje af jagt på kommunale arealer, øremærket jagtforeningerne. Dette tiltag skal skabe bedre rammer for de lokale jægere. Det forventes derfor, at de nye kontrakter kommer i udbud i februar.
  • Grøn trepart: Jan præsenterede kommunens indsats for at etablere skove, vandområder og beskyttelse af drikkevand.
  • Regulering fremover: En vigtig nyhed var, at Aalborg Kommune ønsker at invitere Jægerrådet ind til en dialog om, hvordan forvaltningen fremover tænker regulering.

Efter oplægget blev gulvet åbnet for spørgsmål, og mange fremmødte benyttede
lejligheden til at stille uddybende spørgsmål og dele deres egne perspektiver.
Samarbejde og fremtid
Aftenen blev afsluttet med stor tak til Jan Nymark Thaysen for hans engagerede og ærlige
oplæg. Det blev tydeligt, at Aalborg Kommune og Jægerrådet har fælles interesser i at
udvikle jagtens vilkår og regulering gennem tæt samarbejde og løbende dialog.

Vi ser frem til de kommende drøftelser med Aalborg Kommune og håber på fortsat stærkt
samarbejde til gavn for både jægerne og naturen.

Juniorjægerjagt 4/1 2025

Atter engang var der lørdag d. 4. januar en dejlig sammenblanding af jagthorn, hundegøen og børnestemmer i Vester Aslund Plantage.

Igen i år var vores juniorjægere så heldige at blive inviteret med på jagt af Vester og Øster Hassing Jagtforening.

Dagen startede, som det sig hør og bør, med fælles morgenbrød, hvorefter det var tid til parole og jagthornsblæsning. Her blev dagens program og sikkerhedsregler gennemgået, så både børn og voksne kunne føle sig trygge og godt klædt på til dagens oplevelser.

Dagens jagt blev afviklet som haglgeværjagt, og det blev en begivenhedsrig dag i naturen. Allerede i første såt blev der nedlagt både sneppe, rådyr, ræv og hare, og børnene fik rig mulighed for at lære om vildtet, jagtetikken og samarbejdet mellem hunde og jægere.

Efter første såt var de mindste af vores juniorjægere klar til næste del af dagens program: ristede skumfiduser, bålpandekager og varm kakao.

Herefter blev rådyret selvfølgelig brækket, hvilket vakte stor interesse (og en lille smule “adr”-lyde) hos børnene.

Juniorjægerjagten i Vester Aslund Plantage var ikke blot en jagt, men også en dag med fokus på formidling, traditioner og glæden ved naturen. Arrangementet blev afsluttet med smil på læben hos både børn og voksne, og mange af de unge deltagere tog hjem med ny viden og stor begejstring for jagten.

En stor tak skal lyde til Vester og Øster Hassing Jagtforening, der endnu engang åbnede dørene til denne fantastiske tradition og skabte en dag, der med garanti vil blive husket længe af alle deltagere.

Indkaldelse til generalforsamling

  •  Sted: Nøvlinge forsamlingshus, Nøvlingvej 135, 9260 Gistrup, Danmark
  •  Start: 8. april. 2025
  •  tid: 19.00-22.00

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Dagsordenen vil blive offentliggjort her på hjemmesiden i starten af det nye år.

Nyt jagtkonsortium

Til medlemmer af Aalborg og Omegns Jagtforening,

Bestyrelsen har fornøjelsen af at meddele, at vi har sikret yderligere jagtmuligheder til glæde for jer, vores trofaste medlemmer.

I den forbindelse vil vi gerne invitere interesserede medlemmer til et interesse- og anpartsmøde:

  • Dato: Tirsdag d. 10. december
  • Tidspunkt: Kl. 19:00
  • Sted: Jægerhuset, Willy Brandts Vej, 9220 Aalborg

Vigtig information:

  • Deltagere skal være medlemmer af AOJ og have bestået riffelprøven.
  • Området ligger nær Aars og består af 140 hektar kuperet agerjord med fremragende kuglefang, et mindre skovstykke og fine læbælter.
  • Terrænet er særdeles velegnet til riffeljagt på rådyr og eventuelt andet klovbærende vildt, der måtte forekomme.

Faciliteter og muligheder:

  • Der arrangeres fællesjagter et par gange årligt, hvor læbælterne kan drives med hund.
  • Jagten inkluderer adgang til en jagtstue med toilet på fællesjagtdage.

Konsortiet:

  • Består af 12 medlemmer.
  • Anpartsprisen forventes at være ca. 3.000 kr.

Vi ser frem til at høre fra interesserede. Tilmelding sker via e-mail til: ole.libak@gmail.com.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen
Aalborg og Omegns Jagtforening